Hvem er vi?

I 80'erne kom Cu Dam til Odense fra Vietnam med ikke meget andet end håb og viljen til at starte forfra. Som så mange andre måtte han finde sin vej i et nyt land, og det var ikke altid let.

Efter at have prøvet forskellige jobs havnede han på et kursus om at starte egen virksomhed - noget han aldrig havde forestillet sig. Men måske var det lige præcis det, han havde brug for. Med en gammel varevogn og nogle kasser med asiatiske råvarer begyndte han at køre rundt til restauranter.

Dag efter dag kørte han sine ruter. Restauranterne begyndte at kende ham, og langsomt voksede det lille forretning. Da han fandt lokalerne på Nyborgvej, føltes det rigtigt - her kunne han åbne en rigtig butik.

Det var starten på Saigon Marked. En historie om at tage chancen, arbejde hårdt og dele noget, man brænder for. I dag er butikken stadig drevet af samme ånd - kærligheden til god mad og lysten til at dele den med andre.


Hvad vi går op i

Vi tror på, at god mad bringer mennesker sammen. Derfor arbejder vi hver dag for at gøre asiatiske råvarer og smagsoplevelser tilgængelige for alle - både private og restauranter.

Vores mål er at blive Danmarks førende leverandør af asiatiske specialiteter. Vi brænder for at dele den madkultur, som Cu Dam bragte med sig fra Vietnam. Vi vil være det sted, folk kommer til, når de skal have den rigtige ingrediens eller smage noget autentisk.